En arbejdsplan skal være tilknyttet en sagsskabelon før den kan benyttes til sager af pågældende type. Se artikel Opret arbejdsplan for yderligere information om hvordan man opretter og tilknytter en arbejdsplan til en sagsskabelon.
Lad os som eksempel sige, at jeg har oprettet en arbejdsplan og tilknyttet den min sagsskabelon med navnet "nyansættelser". Jeg opretter en ny nyansættelsessag ved at klikke på sager (1) og herefter "opret ny sag". Har jeg flere sagsskabeloner til rådighed, får jeg en liste over tilgængelige skabeloner og jeg vælger i sagen "nyansættelser" (2).
Jeg bliver herefter præsenteret for oprettelsesbilledet, hvor jeg kan indtaste de grundlæggende metadata vedrørende sagen fx titel, beskrivelse med mere. Jeg har mulighed for at klikke fanen "arbejdsplan" (3) og vælge mellem tilgængelige arbejdsplaner.
I dropdown listen (4) kan jeg vælge de skabeloner, som er tilgængelige for denne type sag og jeg kan neden for se de opgaver, som er tilknyttet arbejdsplanen. Jeg har mulighed for at justere opgaverne (5) og tilføje nye til listen, såfremt der er behov for dette (6).
Når jeg er tilfreds med arbejdsplanen og har indtastet sagsmetadata, klikker jeg "ok" for at oprette sagen. Jeg kan herefter tilgå sagen og klikke på fanen "opgaver" (7) for at se opgaverne fra arbejdsplanen.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.