I kundeprofilen kan jeg få et samlet overblik over de aktiviteter, som jeg har - og har haft - med den pågældende kunde. Overordnet er kundeprofilen inddelt i to vertikale kolonner. Venstre kolonne indeholder en række metadata om kunden og højre kolonner de seneste aktiviteter, som jeg har haft med kunden.
Standard metadata
En kunde har som standard en række metadata felter, som kan udfyldes efter behov (1). Det er felter som fx kundenavn, adresse, e-mail, cvr nummer med videre. Disse felter er placeret i sektionen kontaktinformation og vises kun i det øjeblik at feltet er udfyldt
Konfigurerbare felter
Udover standard metadatafelter har jeg mulighed for at konfigurere yderligere felter, som jeg ønsker placeret på profilen. Disse felter kan jeg samle i individuelle sektioner som eksemplet ovenfor viser med to sektioner "nøglepersoner" og "area" (2). Yderligere information vedrørende konfigurerbare felter kan findes i afsnit Avanceret features.
Kundeaktiviteter
I højre kolonne af kunde profilbilledet finder vi øverst oppe sagslisten (3), som lister alle de sager, hvor kunden er tilknyttet som en part (enten den primære eller sekundærer) . Jeg har mulighed for at filtrere og sortere på alle kolonner i sagslisten.
Opgavelisten lister de sidste ti aktive opgaver som vedrører kunden (4). Jeg har mulighed for at redigere opgavens metadata eller oprette en ny opgave på kunden direkte fra opgavelisten. Ønsker jeg at se alle opgaver på kunden skal jeg klikke på fanen opgaver på kundeprofilen.
Jeg har også mulighed for at tilføje noter til kunden (5). Hvis jeg stjernemarkere noteret (gul stjerne) vil noten altid ligge øverst på listen. Ønsker du at se alle noter skal du klikke på fanen noter på kundeprofilen.
I den fælles stammappe har jeg mulighed for at oprette mapper og gemme dokumenter på kundeniveau (6).
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.